1 år er allerede gået !!

Først og fremmest tusind tak til alle vores kunder, vi kunne i den grad ikke have haft gjort alt dette uden jer!

1 år er allerede gået, og det er for vildt!

MIPEcph startede som en drøm for os, Mille og Pernille (deraf navnet Mipe 😉 Cph for København). Vi havde i mange år gået og talt om, på fantasi-niveau, hvor fedt det ville være, hvis vi en dag kunne have en butik sammen. Her et år senere står vi midt i drømmen, som er gået langt over vores egen forventning, til hvad der var muligt!

Drømmen gik ud på, at vi ville have vores egen lille butik, hvor vi kunne udføre vores store passion for hår og også kunne udleve drømmen om at bruge vores makeupartist-uddannelser.

Vi ville gerne være en lidt anderledes salon end den typiske “sort/hvide salon”. Hos os skulle der være plads til alle, og salonen skulle have en masse sjæl og varme. Og der skulle være plads til, på sigt, at kunne videregive vores passion, i form af elever og evt. ansatte. Og så ville vi helt klart gerne udfolde vores evner indenfor bryllupsverden! Det var lidt i den retning vores tanker og snakke mest gik hen.

Da vi endelig tog beslutningen om, at det skulle være NU, krævede det jo lokalet.. og det var ikke bare lige til, indtil vi så fandt vores lille guldklump på Knabrostræde. Der vidste vi, at kunne vi ikke kunne få denne butik, så ville vi bare ikke have nogen butik! Det krævede lidt en “kamp” og en masse forhandling, og pludselig en dag gik den gamle ejer med til det, som vi kunne give for butikken. Det kom helt bag på os, men vi var lykkelige! Så skulle der en masse praktisk på plads. Og da vi fik nøglerne gik alt renoveringen i gang med det samme, da vi var lidt uheldige med, at en af væggene faldt af, da vi pillede de gamle spejle ned. Ups .. Hihi. Vi fik skaffet en masse genbrug til at skabe den hygge stemning, vi gerne ville have frem, med hjælp fra en hjemmelavet pallesofa, nogle hjemmesyede puder og så var det ellers bare om at komme i gang!

Efter vores åbning d. 13. juni 2016, og en masse hårdt arbejde, står vi et år senere med et navn, som vi kun kan være stolte over, MIPEcph. Vi har vundet DKs colorzoom konkurrence 1 gang, og forhåbentlig holder vi titlen igen i år – indtil videre er vi i top 5.

I årets løb har vi været ude og lave en masse hårshows og undervist andre frisører i forskellige farve- og klippeteknikker samt brudehår. Vi har været på bryllupsmesse og været med i brudemagasinet “Bruden” med vores bud på årets mode inden for brudehår og -makeup. Og mindst lige så vigtigt, har vi hver dag en masse skønne kunder, der giver god stemning i salonen! Med os har vi allerede vores første elev Caroline. Vi har en masse dejlige kunder, der har støttet op om vores drøm og passion og en masse brude!

Så vi kan ikke sige andet end TAK, selvom det virker som et fattigt ord. Vi er simpelthen så taknemmelige for alle, der lægger vejen forbi MIPEcph. Det er jer, der gør, at vi kan udleve vores drøm hver evig eneste dag, og det er vi så glade for!

Her er lidt billeder fra det sidste år, der er gået 😍
Kæmpe knus fra Mille og Pernille ❤

Booking Hvis du gerne vil bestille en tid, kan du enten bruges vores online booking eller ringe til os.
Book tid online Ring 7088 0852
Instagram @mipecph
mipecph
mipecph
mipecph
mipecph
mipecph
mipecph
mipecph
mipecph

Samarbejdspartner
Vi bruger altid de bedste produkter
Læs mere her

  • Evo

  • Ghd

  • Goldwell

  • Frisk Foto 01

  • Kms

  • Hhs

  • Logo

  • Liga

  • Davines

    ×

    Menu

    Online booking

    Find vej